MOTION

Det er nævnt før – og de siger det også i blade, morgen-tv – ja selv aviserne siger det:

MOTION ER GODT FOR DIG!

Bvadr, siger du sikkert. Jeg har det fint. Hvorfor skal jeg så motionere?
Jo, fordi det er sundt for andet end dit eget spejlbillede. Du skal gøre dig besværet, fordi motion giver dig en perlerække af gode effekter. Der er selvfølgelig den kosmetiske – og hvis du synes, din nederdel er rund de forkerte steder, eller du er træt af spaghetti ud af skjorteærmerne, må du da gerne bruge det som anledning til at komme i gang med motion.

Det handler bl. a. også om:
1. Større funktionalitet i hverdagen
2. Stærkere led og knogler
3. Vægttab
4. Smerter
5. Velvære – både fysisk og psykisk

Og det er vigtigt at huske på, at disse effekter er uomtvistelige, uanset om du er mand eller kvinde; ung som gammel. Faktisk vil motion forhindre og udskyde mange af de klassiske folkesygdomme, som ofte viser sig med alderen. I løbet af få måneder med regelmæssig træning vil der generelt være en mærkbar – og i nogle tilfælde synlig effekt af denne.

Så derfor: Ingen undskyldning for ikke at benytte vort motionscenter.

Vi har åbent hele døgnet!

Når du har besluttet dig for en indmeldelse og ønsker at tage skridtet ind i den ”farlige” afdeling med de store maskiner og tunge vægte, er dit spørgsmål sikkert: Hvordan gør jeg?

Du har garanteret set (og ikke mindst hørt) de stærke fyre løfte en vægtstang til de er helt gasblå i ansigtet og pruster som en tyr foran et rødt flag. Styrketræning skal da også være hårdt, før det virker, men det behøver ikke være helt så dramatisk.

Har du aldrig styrketrænet før: – Start et sted: Sæt dig et opnåeligt mål for træningen. Vælg nogle øvelser, og gør dig dine egne erfaringer.
– Eller få hjælp af instruktørerne i motionscentret – navne og e-mailadresser kan du finde i Blæksprutten.

Styrketræning kan kombineres med andre motionsformer f.eks. power-walk, løb, cykling, gymnastik og svømning. Træn varieret 3-4 gang om ugen – alt afhængig af hvad du vil ofre af tid, temperament, og hvilket mål du har sat dig.

Undskyldninger for ikke at dyrke motion er der efterhånden mange af, og det kræver karakter og selvdisciplin, men det er aldrig for sent.
Derudover er det sociale også en vigtig faktor i træningen. Det er sjovere at træne og svede sammen med andre medlemmer såvel begyndere som ”øvede.”
Har du mod på selv at gå i gang, eller har du styrketrænet lidt før, så udfyld en indmeldelsesblanket (og evt. meld dig ind i personaleforeningen, så er kontingentet lavere), og send den til kassereren. Betal for den periode, du ønsker, og i løbet af få dage er du registreret og kan starte. Du har mulighed for at træne fra tidlig morgen til sen aften. Der er omklædnings- og badefaciliteter.

Book en rundvisning i motionrummet hos en af de ansvarlige for motionsrummet:

Catrine-Noor Kaalhøj Niemi: cnim@regionsjaelland.dk

Trine Lyngby Petersen: tlp@regionsjaelland.dk

Mark Wounlund Langer: mawl@regionsjaelland.dk

 

Vi ses i motionscentret

Bestyrelsen og instruktørerne